Forrige - Næste
Komfurmøbel i egetræ. Ovnen blev leveret til vores snedkeri, så vi kunne snedkerere et møbel til det.
Det specialfremstillede møbel i massiv eg er en del af en større leverance af inventar i massiv europæisk eg. I baggrunden anes en slagbænk vi også har lavet.
Samling af korpus i massiv eg. En spændende fase i snedkerreringen af et snedkerkøkken hvor over 100 løsdele begynder at danne en helhed.
Køkken- og skabsinventar. Specialfremstillet bordplade. Planlimning af køkkenvask i bordplade af massiv egetræ.
Læs mere om køkken- og skabsinventar
Samling af snedkerkøkken i massivt egetræ. Korpus samles og skuffer monteres. Når vi siger massiv eg skal det forstå bogstaveligt, da selv korpus og sokkel er i massivt europæisk eg.
Skuffer og låger er indvendig liggende, så korpusset tydelig ses.
Snedkerlærling i gang med oliering af snedkerskuffe. Skuffen er i massiv eg og samlet med sinker for dæk. Der bruges en linoliebaseret olie der påføres ved vådslibning.
Trælåger. Specialfremstillet låger i fyrretræ. De er tildannet til et eksisterende møbel. Den sidste tilpasning foretages på stedet ude hos kunden inden maleren tager over.
Massivt egetræsmøbel. Vi har specialfremstillet et skabsmøbel i europæisk eg. Både korpus og låger er i massiv eg.
Orangerimøbel. Vi har snedkereret dette specialfremstillet egetræsmøbel med kobbervask til et nyt orangeri. Skabsmøblet og hylden over er udført i europæisk eg.
Både korpus, hylder og låger i massiv eg. Egetræet er voksbehandlet. Bemærk vasken er hammerslået, det giver en god stemning.
Rekonstruktion af køkkenlåge i massiv egetræ.
Læs mere om rekonstruktion / kopiering.
Snedkerarbejde. Et korpus udført i massiv eg og samlet med sinker fordæk er ny-olieret. Vi har anvendt en linoliebaseret olie. Næste skridt herfra er tildannelse af skuffer.
Skufferne fremstiller vi ligeledes i massivt egetræ. Imens nyder vi kombinationen af linolie og egetræ.
Træskuffer. Vi er i gang med at samle egetræsskuffer til et møbel. Her er det en skuffe med udsparing. Skufferne samles med sinker fordæk, som det også er tilfældet med møblets korpus.
Et badeværelsesmøbel i massivt egetræ monteres hos kunden. Møblet er specialfremstillet specifikt efter kundens ønsker og skufferne har udført med udsparing, så de passer til vasken og dens afløb.
Kunden har selv stået for indkøb af greb i mørkt ben der monteres som noget af det sidste. Læs mere om specialfremstillet inventar
Snedkerlavet badeværelsesmøbel i massivt egetræ til nyt badeværelse. Vi har specialfremstillet et badmøbel med 4 indvendig liggende egetræsskuffer. Dette skuffemøbel er fremstillet af europæisk eg.
Både skuffer og korpus er udført i massiv eg. Møblet er tildannet i sammenarbejde med bygherre. Kunden ønskede et snedkermøbel med et massivt egetræskorpus, og vi var sammen gennem mange valg, små som store, før alt var på plads og vi kunne begynde vores snedkerarbejde. Bemærk at åreforløbet for de efterhinanden liggende skuffefronter er gennemgående fra skuffe til skuffe. Træet er fra samme egetræ. Dette er en af de fordele der er ved at udføre egetræsmøbler af blokvare på eget snedkeri hvor snedkeren har hele stammen som udgangspunkt for sit arbejde. Egetræsmøblet er olieret med en linolie baseret olie. Læs mere om specialfremstillet inventar
Massive egetræslåger med udfræst greb. Lågerne er ny olieret med en linoliebaseret træolie.
Snedkerlavet badmøbel. Vi har i forbindelse med en badeværelsesrenovering udført et badeværelsesmøbel i massivt egetræ på vores snedkeri i Frederiksværk.
Korpus er samlet ved sinkning. Der er valgt svalehalesinker, hvor korpusets topplade bærer korpussiderne. Ved en svalehalesamling har hulstykkerne skrå sider, og tapsamlingen låser ved træk i hulstykket. Badeværelset udfører vi i hovedentreprise. VVS har monteret blandingsbatteri og nu mangler bare porcelænsvasken.
Specialfremstillede badeværelsesmøbler. Vi har tildannet to badmøbler på vores snedkeri i Frederiksværk, Halsnæs i forbindelse med en badeværelsesrenovering.
De to massive egetræsmøbler er fremstillet i europæisk eg. En detalje ved de to massivtræsmøbler er at alt egetræ brugt til dette snedkerarbejde kommer fra et og samme egetræ. Små sammenhænge og detaljer i et byggeri er spændende. På samme måde som samme træ er brugt til både dobbeltskabet med håndvask og det toiletmøbel der ses i spejlet, ja så er der også en sammenhæng i den anvendte natursten. Det er natursten fra samme stenbrud, der er anvendt til både stenpladen på badmøblet, stenpladen over brystningsvæggen, vinduespladen (ikke synlig på dette billede), og fliserne på gulvet. Valget er faldet på denne natursten fordi den også er brugt i gangen der forbinder det nye badeværelse med husets køkken, hvor samme natursten også er brugt. Der kan bygges på mange måder. Vi gør os altid umage når vi udfører snedkerinventar. Små ting er med til at skærpe interessen og hæve baren. Når man som håndværker fornemmer, at dem der står bag arbejdet har gjort sig umage, og vil noget, så retter man nok ryggen lidt mere og giver måske lidt mere. En renoveringsopgave er afsluttet, og de to stykker badeværelsesinventar er prikken over iet. Læs mere om indvendig renovering - specialfremstillet inventar
Krydsfiner køkken.
For lidt tid siden byggede vi et nyt sommerhus i Nordsjælland tegnet af @mettelangearchitects
Som en del af det spændende sommerhusbyggeri udførte vi også et snedkerkøkken og andet snedkerinventar. Bygherren er nu vendt tilbage og spurgt til om vi også kan tildanne skuffeindsatser til deres køkkenskuffer, og selvfølgelig kan vi det. Køkkenet er et fyrretræskøkken udført med krydsfinerkorpus, krydsfinerlåger og krydsfinerskuffer. For alt køkkeninventar er der er anvendt fyrretræskrydsfiner. For at indsatserne skal matche køkkenets fyrretræsskuffer, ønsker kunden også skuffeindsatserne udført i fyrkrydsfiner. Det er et specialfremstillet køkken tildannet til sommerhuset, og køkkenet er snedkerlavet uden kompromiser i forhold til gængse modulmål. Bemærk hvorledes de 7 fag under køkkenbordspladen er udført som et samlet køkkenmøbel og ikke 7 individuelle korpusser. Ud over de synlige krydsfinersskuffer er der en ekstra lav skuffe bag 4 af de øverste skuffer. Det er til disse lave fyrretræskuffer, at vi skal lave indsatser. Køkkenet blev til på baggrund af et konstruktivt samarbejde mellem bygherre, arkitekt og snedker. For at sikre at alt fungerede efter hensigten fik vi leveret opvaskemaskine, ovn, kogeplader, opvaskemaskine og køleskab til vores snedkeri i Frederiksværk, så vi kunne sikre os at alt blev løst hensigtsmæssigt helt ned i detaljen. Læs mere om køkken- og skabsinventar - vores håndværk - specialfremstillet inventar
Specialfremstillede skuffeindsatser i krydsfiner. Til et krydsfinerkøkken som vi har tildannet på vores snedkeri udfører vi skuffeindsatser.
Kunden har sendt os skitser med den ønskede skuffeinddeling for hver enkelt skuffe. Kunden valgte i første omgang at få køkkenet leveret uden skuffeindsatser, for først at danne sig et overblik før de tog stilling til skuffeindretning. Da både skuffe og skuffeindsats er i krydsfiner udføres krydsfinersindsatserne uden sider. Det er for at undgå en kasse i en kasse. Bemærk hvordan de udførte skuffeinddelinger er åbne i samlingerne. Det er for at lette rengøringen, så krummer og lignende let kan rystes ud. Der anvendes fyrkrydsfiner, og ligesom det øvrige krydsfinerinventar er disse krydsfinerindsatser behandlet med en hvidpigmenteret hårdvoksolie. Læs mere om køkken- og skabsinventar - vores håndværk - specialfremstillet inventar
Specialfremstillet skuffeindsats med knivholder i fyr krydsfiner.
Til et krydsfinerskøkken som vi også har udført, har kunden efterfølgende fået klarhed over sine behov og ønsker til skuffeindretning, og har bestilt krydsfinersindsatser til skuffeinddelinger. Som skufferne og resten af køkkenet udføres skuffeindsatserne også i fyrretræ krydsfiner. Vi har til opgaven udført 4 forskellige slags skuffeindsatser, heraf en krydsfinerindsats der ud over at virke som skuffeinddeler også har indbygget en knivblok. Knivblokken er også udført i krydsfiner. Der er anvendt fyrretræ krydsfiner i tykkelserne 9-21 mm Bunden på skuffeindsatsen er udført i 9 mm fyrretræskrydsfiner. De lodretstående stykker der danner rummene er udført i 12mm krydsfiner. Knivholderen er udført af 21, 30 og 51mm tykke krydsfineremner. De 30 og 51 mm har vi fået ved sammenlimning af flere krydsfinerplader. Læs mere om specialfremstillet inventar
FIRMAINFORMATION
Winther A/S
Snedker- og Tømrermestre
Jernbanegade 5
3300 Frederiksværk
CVR: 20114436
KONTAKT OS
Tlf.: 4772 0202
E-mail: post@winther-as.dk
Følg os på Facebook
Følg os på Instagram
MEDLEM AF
© Copyright Winther A/S Snedker- og Tømrermestre