​​​​​​facebookikon2  instagramikon2  snableaikon  telefonikon

Specialfremstillede fyldninger​

​Hos Winther A/S Snedker- og Tømrermestre specialfremstiller vi fyldninger til både indvendige- og udvendige fyldningsdøre, inventar, samt paneler. Vi præsenterer her kort de mange muligheder vi tilbyder fra vores maskinsnedkeri i Frederiksværk.

Massive fyldninger

Vi udfører fyldninger i massivtræ. At udføre en massiv fyldning kræver viden om træ. Vi har den viden, hvilket sikre at du hos Winther A/S kan få fyldninger i massivtræ udført optimalt med hensyn til fugtfølsomhed, stabilitet og bestandighed. Vi har udført rigtig mange fyldninger i mange træsorter. Vi har bl.a. specialfremstillet massive fyldninger i fyrretræ, egetræ, mahogni og oregon pine.

Fyldninger i alle former

Vi specialfremstiller fyldninger i alle dimensioner og former. Udover de firkantede rette fyldninger, udføre vi gerne både trekantede og mangekantede fyldninger, buede fyldninger og runde fyldninger. Krumme fyldninger (buet i fyldningens plan) udføre vi også gerne.

Profilerede fyldninger og ornamenterede fyldninger

Fyldninger kan have mange forskellige udtryk og være både simple eller komplekse. I den ene ende af skalaen har vi den helts simple glatte fyldning, og i den anden ende af skalaen den krumme profilerede fyldning med kanneleringer, udfræset motiv og/eller anden ornamentering. Her imellem finder vi den klassiske friset fyldning eller diamantfyldningen. Vi har ikke en standardløsning vi tilbyder. Hos Winther A/S tildannes fyldningerne præcist efter kundens individuelle ønsker, både hvad angår profilering og ornamentering.

Fyldninger til historiske og fredede bygninger

Winther A/S har erfaring med specialfremstilling af fyldningsdøre til historiske og fredede bygninger. Vi har erfaring og de dygtige håndværkere der skal til. Vi udfører gerne rekonstruktioner af fyldningsdøre efter de originale eller efter tegning.

I forbindelse med restaurations- eller renoveringsopgaver specialfremstiller Winther A/S fyldninger som kopi af de originale.

Fyldninger med vindue

Vi tilbyder fyldninger udført med vindueshuller. Det kan løses på forskellige måder. Det kan være til enkeltlagsglas i kitfals, termorude med glaslister eller det kan udføres som en ilagt koblet ramme. Formen på fyldningens Vindueshul er fri. Den kan være firkantet, rund, oval eller noget helt fjerde.

Eksempler på specialfremstillede fyldninger

Nedenfor ses eksempler på opgaver med specialfremstillede fyldninger udført på vores snedkeri i Frederiksværk, Halsnæs.

FIRMAINFORMATION

​​Winther A/S

Snedker- og Tømrermestre

Jernbanegade 5

3300 ​Frederiksværk

CVR: 20114436

MEDLEM AF

© Copyright Winther A/S Snedker- og Tømrermestre​